top of page

YOGA TYPER I STUDIET

YIN MOD STRESS

På YIN MOD STRESS vil du møde yin yogaens beroligende øvelser med en meditativ tilgang - vi retter opmærksomheden mod åndedrættet og du vil blive guidet ind i rolige afspændinger - vi sætter samlet fokus på at berolige et overaktiveret nervesystem.

 

Tempoet er roligt og stillingerne udføres primært siddende og liggende med støtte fra klodser, tæpper og puder. Vi giver os god tid i hver øvelse - og fokuserer på at løsne stivhed og stramhed i krop og sind - gennem de lange og rolige stræk og kroppens hengivelse til tyngdekraften.

 

Intentionen er at komme dybt ned i vores fysiske krop for at smidiggøre bindevævet - når vi kommer dybt ned i kroppen, påvirker det også vores mentale tilstand, sindet slipper blokeringer, stress reduceres og du finder mere indre RO.

 

YIN MOD STRESS er for dig - som vil slippe din stress, slippe spændinger, lære at slappe af, at sove godt, finde ind til dig selv, mærke velvære og mere indre RO!

 

Holdet er for alle - også for dig som aldrig har prøvet yoga før.

YIN & RELAX 

YIN & RELAX er helt blid og rolig yin yoga - hvor vi fokuserer på at berolige krop og sind - at finde indre RO og mere velvære.

 

Du vil med beroligende og blide bevægelser, blive guidet ind i yin stillinger med opmærksomhed på åndedrættet - og mærke at tempoet roligt sænker sig. Du vil lære at slappe af, at mærke kroppen, slippe spændinger og finde mere indre RO og balance.

 

Tempoet er roligt og stillingerne udføres primært siddende og liggende med yogaprops som klodser og puder. Hver stilling holdes i 3-5 minutter, så kroppen får tid til at slippe spændinger og give efter. Intentionen er at komme dybt ned i vores fysiske krop for at smidiggøre bindevævet. Når vi kommer dybt ned i kroppen, påvirker det vores mentale tilstand og sindet får en dejlig pause fra dagligdagen.

 

Vi slutter altid klassen af med en dejlig lang shavasana - så du kan gå herfra med masser af indre ro og velvære, lige klar til en god og dyb nats søvn.

 

Holdet er for alle - også for dig som aldrig har prøvet yoga før.

HATHA SOFT

​

HATHA SOFT fokuserer på at give dig energi og styrke - at rense ud i krop og sind og praktisere nærvær og balance.

 

På HATHA SOFT arbejder vi både med den indre og ydre styrke - vi vil udforske Hatha yogaens klassiske stillinger i et roligt flow i takt med åndedrættet - møde styrken, de lange og aktive stræk - men også sætte fokus på fordybelse, nærvær og balance.

 

Alt foregår i et roligt tempo, så vi kan mærke de helt små bevægelser, sanse kroppen fra inderst til yderst og du efterfølgende vil opleve en følelse af velvære og frihed i kroppen samt ro og klarhed i sindet.

​

Klassen afrundes med en blanding af siddende og liggende stillinger med stræk - inden afspænding i en klassisk shavasana.

 

Holdet er for alle - også for dig som aldrig har prøvet yoga før.

ASHTANGA YOGA

På ASHTANGA YOGA vil vi udforske Ashtanga yogaens fysiske stillinger, møde styrken, de lange og aktive stræk - og du vil lære at arbejde med stillingerne, så de passer lige netop til DIN krop.

 

Ashtanga yoga er en meget aktiv og en af de mest dynamiske yogaformer - den er opbygget som en fast sekvens - hvor stillingerne udføres i en bestemt rækkefølge bestående af en serie af yogastillinger, som forbindes med åndedrættet - en forudsigelighed som mange elever er rigtig glade for. Vi vil bevæge os i et roligt flow og bevæge os i takten til åndedrættet. 

 

På dette forløb starter vi helt fra bunden af - hvor alle kan være med, både begyndere og øvede. Alle stillingerne vil tilrettes dit niveau og DIN krop. Timen starter altid med åndedrætsøvelser og afsluttes altid med 10 - 15 minutters afspænding.

 

Holdet er for alle - også for dig som aldrig har prøvet yoga før.

SENIOR YOGA

SENIOR YOGA har fokus på at styrke og afspænde din krop med blid og rolig yoga - dette er holdet for dig der er 60+

 

Selvom du bliver ældre er det stadig vigtigt at bevæge kroppen, at holde gang i kroppens led og muskler, at lindre spændinger og skavanker og for at undgå at du får flere - alt dette kan yogaen hjælpe dig med.

 

På SENIOR YOGA vil du blive guidet roligt ind i blide yoga øvelser, du vil møde korte meditationer og lære forskellige åndedrætsteknikker. Du vil både møde styrke, smidighed, balance, dejlig ro og gode grin.

 

Yogaen er tilpasset din alder og hvad der måtte være af skavanker - holdet er for alle mænd og kvinder 60+ - efter timen nyder vi altid en kop te og en god snak - kom som du er - der er også plads til dig!

MINDFUL YOGA

MINDFUL YOGA er en rolig yogaform - hvor du vil møde kroppen blidt med rolige stræk, blide flows, balance og nærvær - et yogaforløb med ekstra fokus på at træne det bevidste nærvær - og at finde RO!

 

Til MINDFUL YOGA vil vi bevæge os helt roligt med de forbehold der skal tages til lige netop din krop. Du vil blive guidet ind i blide og rolige yoga øvelser, der virker stimulerende og befriende for krop og sind - du vil både møde lange skønne stræk, små blide flows, stilhed, ro og plads til at give efter - et pusterum med plads til alt det der vil nære dig indefra og genskabe balance og bevidsthed.

 

De fleste yogaøvelser vil være liggende eller siddende og alt vil foregå i et roligt tempo - så du vil mærke de helt små bevægelser, sanse kroppen fra inderst til yderst - og efterfølgende opleve en følelse af velvære og frihed i kroppen samt ro og klarhed i sindet.

 

Der arbejdes også med åndedrætsøvelser, afspændinger og meditationer.

 

Holdet er for alle - også for dig som aldrig har prøvet yoga før.

YOGA FOR MÆND

YOGA FOR MÆND har fokus på styrke og fleksibilitet - at øge styrken i ryg, mave, balder og arme. Vi arbejder samtidig med balancen, åndedrættet og den indre styrke - og du vil hurtigt opleve hvordan du får mere velvære, indre ro, styrke og kropbevidsthed.

 

YOGA FOR MÆND kan også hjælpe dig til at præstere bedre og få færre skader i andre sportsgrene som eks løb, cykling, fodbold mm.

 

Gevinsterne ved yoga er mange - øget styrke og fleksibilitet - bedre iltoptagelse og kropsholdning - større tålmodighed og indre ro - bedre søvn og immunforsvar - mere energi og større overblik.

 

Så er du stiv som et bræt, har du ondt i ryggen, har du svært ved at sove eller måske du mangler energi? - så kom med til YOGA FOR MÆND, stræk kroppen lang og mærk hvad det gør ved dit velvære!

 

Holdet er for alle - MÆND altså - helt nybegyndere som øvet!

bottom of page