top of page
  • Forfatters billedekarinabidstrupYOGA

Glutenfri Havreboller

Love my slow mornings….og derfor er det godt med forberedelse dagen før, så morgenen netop kan fyldes med ro og der er tid til yoga, meditation, en gåtur, et langt bad eller bare at “være”. Derfor bager jeg næsten altid koldhævede boller, så jeg kan nyde en slow morning!


De her havreboller er både glutenfri, koldhævede og meget nemme at lave. Jeg rører dem sammen om aftenen og om morgenen sættes bollerne på en bageplade med to skeer og ind i ovnen. Nyd den skønne duft af friskbagt brød og giv dig selv lov til at nyde din morgen fyldt med ro.


De lækre glutenfri boller kan nydes til morgenmad og er også rigtig gode til sandwich i madpakken. De er både smagfulde, lette, luftige og fyldt med gode fibre.


Lækre boller og rolige morgener....whats not to like....



Glutenfri Havreboller


Ca. 18 - 20 stk.


1 liter lunken vand 10 spsk loppefrøskaller 20 g gær 400 g glutenfri havremel 100 g glutenfri havregryn 200 g boghvedemel 2 spsk kokosolie

2 spsk øko honning 2 tsk salt

Dag 1


Rør gæren ud i lunken vand og tilsæt loppefrøskaller. Lad det stå i 5 min. til det bliver geléagtig. Tilsæt nu resten af ingredienserne og rør det nu godt sammen til en lidt klistret masse. Hvis massen er for flydende, tilsæt da lidt mere havremel eller boghvedemel. Fordel blandingen i to skåle. Sæt dem i køleskabet med låg eller film over til næste dag.


Dag 2


Tænd ovnen på 225 grader varmluft og tag dejen ud af køleskabet. Brug 2 spiseskeer til at sætte dejen i klatter fordelt på to bageplader beklædt med bagepapir.

Drys lidt havregryn på toppen.

Sæt pladerne midt i ovnen i 10 min. Skru derefter ned til 200 grader varmluft og bag bollerne færdige i 15 - 20 min.

Når du skal tjekke om bollerne er færdigbagte, banker du dem under bunden og lyden skal være hul.


Afkøl bollerne et øjeblik på en rist og nyd nu de lune boller med smør, ost eller som her, hjemmelavet pæremarmelade og en god kom te.


VELBEKOMME!

162 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Studenterbrød

Svenske Semlor

bottom of page