top of page
  • Forfatters billedekarinabidstrupYOGA

Fredagsfristelse

Sommerdrøm med jordbær - glutenfri og vegansk


Sommer i luften på en forårsdag i maj og i køkkenet bliver der tryllet og lukket op for sommerfornemmelserne med denne veganske, glutenfrie og lækre SOMMERDRØM af en kage.


Jeg elsker kage, jordbær og sommer og netop denne kage indbyder til sommer og sol på terrassen. Og hvis vejret ikke tillader os at sidde udenfor, så nydes og drømmes der om sommer med denne fine kage indenfor.


Bunden er en mazarinbund, lavet på sunde gode sager og er både glutenfri og vegansk. Æggene er erstattet af hørfrøæg, mælk og fløde er erstattet af planteprodukter, men alt dette er beskrevet i opskriften, nemt og lige til at gå til.


Bunden kan sagtens laves dagen før, så det er nemt på dagen hvor kagen bare skal pyntes og nydes. Jeg har pyntet min kage med jordbær, blåbær og brombær, pistacienødder og mynteblade. Ved siden af en stor skål med søde røde jordbær.


Så er der dømt sommer med masser af SOMMERDRØMME….


Sommerdrøm med jordbær


6 personer


Mazarinbund:

1 ds kikærter 12 dadler uden sten

2 æg eller hørfrøæg hvis du ønsker kagen vegansk (se opskrift herunder)

3 tsk mandelaroma 2 tsk bagepulver

50 g mandelmel 1/2 dl plantemælk

Et drys salt


Topping:


100 g hakket god mørk øko chokolade 70 %

1 1/2 dl piskefløde eller plantefløde for vegansk udgave (jeg bruger Soya)

Friske jordbær, brombær, blåbær eller andre bær

Pistacienødder

Mynteblade


Tænd ovnen på 200 grader varmluft.


Start med at lave hørfrø æg: 2 store spsk hørfrø og 10 spsk vand blandes. Lad det trække i et par minutter. Derefter blendes blandingen til en hvidbrun skummende masse med en stavblender.


Hæld væden fra kikærterne og skyl dem med vand.

Kom alle ingredienserne til mazarinbunden i en blender eller foodprocessor og blend det til du har en jævn masse.


Kom dejen i en smurt springform (dia. ca. 24 cm) eller beklæd formen med bagepapir.

Bages i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader varmluft.

Kagen skal være fast og fin gylden.


På den varme bund knækker du den mørke chokolade ud over og lader den smelte. Smør chokoladen ud over hele bunden. Sæt bunden i køleskabet og lad den køle helt af.


Når bunden er helt afkølet, pyntes bunden med flødeskum, bær, nødder og mynte.


Bunden kan sagtens laves dagen før, så er det nemt på dagen, hvor den kun skal pyntes.


VELBEKOMME…..nyd din sommerdrøm!

125 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Svenske Semlor

bottom of page